Mit politiske arbejde startede for alvor da jeg blev valgt til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune i år 2001. I de første fire år sad jeg i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, hvor jeg blandt andet var med til at sikre, at det er muligt at få passet sit barn ved behov i dag.
Efter sidste valg var jeg meget tæt på at blive borgmester, men fordi Winnie Berndtsson meldte sig ud af socialdemokratiet og støttede de borgerlige, blev det ikke til noget. I stedet får jeg lejlighed til at færdiggøre min speciallægeuddannelse. Dette betyder dog, at jeg har måttet trappe lidt ned i en periode og derfor er stoppet i Økonomiudvalget og i gruppeledelsen.
Nu er jeg Socialordfører. Det er en god post, hvor man aldrig bliver i tvivl om hvorfor man bruger en stor del af sit liv på socialdemokratisk arbejde. Vi har store sociale udfordringer i København, selvom langt de fleste har det godt. Lad mig blot nævne, at narkomaner i gennemsnit kun lever 36 år, at vi bør hjælpe mennesker med psykisk sygdom bedre end i dag og at udsatte børn og unge skal hjælpes bedre.
Herunder kan du læse om tidligere begivenheder i mit politiske arbejde.
Starten på det politiske arbejde