Jeg blev i januar 2000 færdig som læge fra Københavns Universitet. Jeg har siden specialiseret mig i Klinisk Farmakologi og i maj måned blev jeg endeligt færdig som speciallæge. Klinisk Farmakologi betyder på almindeligt dansk, at jeg beskæftiger mig med, hvad slags medicin man skal tage i hvilke situationer, at jeg har særlig forstand på vurdering af bivirkninger, hvordan lægemiddelområdet administreres. Jeg har især arbejdet med behandling af forgiftninger.
Til daglig arbejder jeg på to forskellige afdelinger på Bispebjerg Hospital. Dels på intensiv afsnit under anæstesi afdelingen, dels på Klinisk Farmakologisk afdeling, hvor jeg er afdelingslæge med Giftlinjen som arbejdsområde.
Jeg er meget glad for mit arbejde som læge og hvis det ikke var fordi politik er så vigtigt som det er, ville jeg med stor glæde dedikere hele mit arbejdsliv til den sag.
Jeg har tidligere engageret mig i at skabe et bedre arbejdsmiljø. Det gælder for hele sundhedsvæsenet, at gode vilkår for behandlerne er en forudsætning for gode forhold for patienterne. Det er jo patienterne, det går ud over, når lægerne ikke har tid til at tale ordentligt med patienterne, når der er lange ventetider i skadestuen, og hvis de yngre læger ikke er blevet oplært ordentligt. Det er også patienterne det går ud over hvis sygeplejersker ikke har tid til at gøre deres arbejde ordentligt og stemningen bliver presset.
Til gengæld er der også en del brok-kultur og dårlige vaner der skal ryddes op i blandt personalet i sundhedssektoren! Vi er til for patienternes skyld.
Du kan se mit CV her