Supersygehus er supert – Men hvor er pengene

Regeringens udmelding om et nyt supersygehus i Hillerød er yderst kærkommen. Efter at Lars Løkke Rasmussen har forsømt Hillerød som amtsborgmester gør han endeligt en lille smule af skaden god igen. Men kun en lille smule, for det er jo kun et halvt sygehus, som regionen har fået og et halvt superhospital er altså kun super for havdelen af nordsjælland.

Problemet er, at Lars Løkke Rasmussen ikke har tænkt sig at sende de nødvendige penge med planerne. Et halvt supersygehus betyder en nedprioritering af den resterende regions sundhedsvæsen i forhold til den sygehusplan, som et bredt flertal i regionsrådet har vedtaget. Og vigtigst af alt så vil et nyt supersygehus i Hillerød med den nuværende finansiering fjerne både Helsingør, Frederikssund og måske Gentofte Hospital.

Tak for gaven, men et helt supersygehus havde været bedre.

Nyheder

19. november
Så er de personlige stemmer endelig gjort op. Ventetiden har været lang, men det var spændingen værd. Jeg er blevet valgt ind i Region Hovedstaden med 3.847 personlige stemmer. Det er et utrolig flot resultat, som jeg er meget beæret over.
12. november
De unge siger det selv ligeud: Problemet er, at det er lettere at købe hash, end det er at købe cigaretter. Det er det, fordi det er forbudt for butikker at sælge cigaretter til unge, mens hashen sælges af pushere på hvert gadehjørne. Pushere der er ligeglade med hvor gamle deres kunder er. I praksis er hashen i Danmark så tilgængelig, at en legalisering er overflødig. Det bør laves om. Det burde de borgerlige også være enige i.
10. november
Familie og erhvervslivet skal ikke længere gå i stå i myldretiden. Region Hovedstaden skal arbejde for kortere rejsetid og fri internet i busser og tog. Pendlere skal komme hurtigere frem, og skal kunne arbejde mens de kommer hurtigere frem.
10. november
Jeg har fået et indlæg i MetroXpress om cykelmotorveje, som er en del af vores trafikpolitiske oplæg for Region Hovedstaden: