Debatindlæg i JP København
Af Thor Grønlykke (S), læge, socialordfører i Københavns Borgerrepræsentation
Henrik Nielsen fra Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere retter den 10. oktober i JP København et hårdt angreb på overborgmesterkandidat Ritt Bjerregaards narkopolitik. I indlægget tegnes et groft fortegnet billede af de københavnske socialdemokraters synspunkter på narkoområdet.
Vores politik tager udgangspunkt i, at vejen til et bedre liv for narkomaner ikke er at kriminalisere dem og at jage, stresse og genere dem så meget som muligt.
Det er den strategi, det danske samfund i årevis har fulgt, mildt sagt uden imponerende resultater, og som vi nu – omsider – bevæger os væk fra. Men det er den strategi, Venstre på Københavns Rådhus står for – med opbakning fra den forening, Henrik Nielsen repræsenterer.
Jeg tror, vi alle er enige om, at målet selvfølgelig er at få narkomaner i behandling, så de kan komme ud af deres misbrug. Men al erfaring fra ind- og udland viser, at forudsætningerne for at få narkomaner i behandling er bedre, når de føler sig trygge og har en smule ro og stabilitet i deres liv, end når de føler sig som jaget vildt.
Derfor er fixerum, udlevering af sikre engangssprøjter og uddeling af heroin til gamle narkomaner vigtige skridt i den rigtige retning. Det øger chancen for, at de bliver modtagelige for tilbud om hjælp og behandling. Og det giver narkomanerne et bedre liv, fører til mindre kriminalitet og mindsker risikoen for, at de pådrager sig sygdomme som HIV og leverbetændelse.
Dette er vel at mærke ikke bare noget, jeg påstår. Der ligger førsteklasses forskning og omfattende erfaringer, der dokumenterer, at det forholder sig sådan. På min hjemmeside ligger de mest relevante videnskabelige referencer for påstandene i forlængelse af dette indlæg.
Henrik Nielsen langer også kraftigt ud efter Ritt, fordi hun har ytret sig om, at narkomaner oftest er mennesker, der kommer fra de dårligste kår i samfundet. Hertil er vel bare at sige, at det faktuelt forholder sig sådan, at den negative sociale arv stadig er en vigtig faktor i vores samfund, også på dette område. Det er en trist kendsgerning, som vi politisk skal arbejde på at ændre.
Endeligt spørger Henrik Nielsen, hvad det ikke vil koste skatteyderne med Ritts forslag. Ikke en krone. Pengene bliver rigeligt hentet ind igen ved besparelser andre steder. Dette er eksempelvis dokumenteret ved behandling med heroin.
Selv hvis det ikke var tilfældet, ville Socialdemokraterne stadig være tilhængere. Det koster oftest penge at hjælpe syge mennesker, det gælder også narkomaner.
Jeg er glad for at Henrik Nielsen skriver, at et fixerum skal have åbent hele døgnet. Jeg håber, at det er ment som en åbning for at være med til at lave fixerum. Socialdemokraterne er helt enige i, at et fixerum til narkomaner ikke skal være en discountløsning. Alle gevinsterne ved et fixerum bør høstes, og det kræver gode rammer for indsatsen.