/%C3%A6ldre_smiler.jpg)
Jeg har en vision om, at vi i de næste fire år kan udvikle en hjemmepleje, der tager udgangspunkt i den enkelte ældres personlige behov og ikke i de kommunale systemer og stregkoder.
Der er nået mange resultater inden for hjemmeplejen for de ældre i København. De problemer, vi hørte så meget om op til folketings- og kommunalvalget i 2001, har vi ryddet af vejen. Dengang var aflysninger og ældre, der ikke fik den hjælp, de var visiteret til, en del af virkeligheden.
Det kunne vi ikke være bekendt – og i dag får de ældre den hjemmehjælp, de har krav på. Det manglede da også bare.
Nu skal vi tage det næste skridt og skabe en endnu bedre service for de ældre. Vi skal have noget mere menneskelighed ind i ældreplejen.
Jeg har fuld forståelse for, at kommunen skal have økonomien til at hænge sammen – også på ældreområdet. Men det må aldrig blive sådan, at stramme tidsplaner og stive systemer står i vejen for, at en ældre medborger for eksempel kan drikke en kop kaffe og få en sludder med sin hjemmehjælper.
Jeg foreslår, at Københavns Kommune stiller en garanti for, at alle modtagere af hjemmehjælp fremover får et retskrav på mindst ti minutters hjemmehjælp, som den ældre selv kan bestemme over.
Det vil sige, at hvis den ældre for eksempel gerne vil drikke en kop kaffe, have støvet af et bestemt sted, vise billeder af sine børnebørn eller bare tale med nogen om sin personlig sorger og bekymringer, ja, så er det den ældres ret.
Vi politikere skal huske på, at de ældre borgere ikke bare er figurer i en kommunal statistik. De er mennesker af kød og blod, der gennem et langt liv har passet deres arbejde, betalt deres skat og ydet deres til, at København er blevet den by, den er.
Nu sidder mange af dem og er ensomme og savner nogen at snakke med. Det problem kan den kommunale hjemmepleje ikke løse – men den kan yde et bidrag.
Mit forslag er ikke gratis, men det har sandelig heller ikke været gratis at gennemføre VK-regeringens bureaukratiske, såkaldte frit valgs-ordning, hvor hundredevis af millioner af skattekroner hældes ud af vinduet i et ideologisk forsøg på at privatisere ældreplejen.
Alene i København kostede ordningen, hvad der svarer til 100.000 timers hjemmehjælp – bare før den gik i gang! Ressourcer, der burde have forbedret servicen for de ældre.
Det er ikke private profitselskaber og frit valg, de fleste ældre savner. Det er menneskelighed, tryghed, omsorg. Lad os give dem det!